Faciliteter

På efterskolen har du adgang til fire lækre øvelokaler, et studie, en koncertsal, et fitness-rum og indtil flere hygge huler. Så du kan både sætte dig i sofaen med nogle venner og skrive jeres næste musiknummer og så gå ind og øve det – men du kan også spille et brætspil, strikke en ny trøje eller gå ned og pumpe noget jern.

Koncertsal

Koncertsalen på OE er bygget til formålet – med akustisk dæmpning designet til salen, stort lyd- og lydanlæg, professionelle mixere til begge dele og så store panoramavinduer med udsyn over Egebjerg Bakker. Når vi har koncerter med kunstnere udefra, og dem har vi 10-12 af hvert år, så er det her du oplever dem. Og det er også her du selv står på scenen, når vi har Musik & Lyrik, Musikteater, Nytårskoncert og store caféaftener. Og så har vi også et Bechstein koncertflygel, som udvalgte klaver-elever også kan få nøglen til. Glæd dig!

Øvelokaler

Vores fire øvelokaler har alt hvad der skal til for at komme i gang med musikken med det samme. Her er tangenter, forstærkere, trommesæt, sanganlæg – og så er lokalerne lydisolerede, så man kan growle heavy i det ene, mens man jammer Bon Iver i det andet. To af lokalerne er også koblet til vores indspilningsstudie, så man kan optage livesessions.  

Studie

Moderne indspilningsstudie, som er forbundet med to af vores øvelokaler, så du endda kan indspille livesessions. Lækre stormembran mikrofoner, patchbay, effektmoduler, højtydende preamps og gode studiemonitors. Her er der virkelig mulighed for at kære om din egen musik – som du sp kan vælge at udgave på skolens eget label, OE Records, eller selv få ud via DiGiDi eller Distrokid. Og skolens radio-valgfag spiller også meget gerne din musik i RadiOE.

Klaverer med mere

I alle vores klasseværelser står der et klaver – og udover det, så har vi også låneinstrumenter på lærerværelset. Derudover har vi et par steder med jam-øer, hvor vi har en række små akustiske instrumenter, så hvis I pludselig føler for det, så kan I bare gå gang med at spille og synge, uanset hvor I er på skolen.Records, eller selv få ud via DiGiDi eller Distrokid. Og skolens radio-valgfag spiller også meget gerne din musik i RadiOE.

OE Records

På efterskolen har vi vores eget label via DiGiDi, som er et andelsbaseret og dansk digitalt distributionsselskab. Her udgiver vi liveoptagelserne fra årets Musik & Lyrik og indimellem sange fra vores valgfagshold i sangskrivning, studieteknik osv. Hvis du selv har lyst til at få din sange udgivet på efterskolens label og vores følgere, så er du mere end velkommen!

OEnstrumentet

Ligesom efterskolens køkken laver en online kogebog, så du kan nyde skolens mad derhjemme, så har en af skolens lærere også nørdet med at få skolens lyde udgivet som et sample baseret VST-Instrument, som du kan bruge i dit DAW. Det er mest for sjov og er mere ment som en invitation til at lege med samples og selv skabe musiksoftware.