Hverdag & weekend
Måske er det ikke alle de store projekter som indeholder den største magi? Måske er det netop den uforglemmelige aften ved bålet med sang og flettede fingre. Ellers den caféaften hvor man spiller ukulele for første gang. Eller de ting man pludselig sidder og laver med veninderne i billedkunst. Eller den aften hvor man endelig kunne løfte 15 kg i Jack. En efterskolehverdag har masser af åndehuller og uforudsete øjeblikke, som indeholder underfundig magi. Nogle af de ting som eleverne nævner hvert år i deres blå bøger står herunder…
Bare en helt almindelig uge, tak...
Når du går på efterskole, så kan dagene godt virke lange – men det er også fordi vi næsten har hele to timers spisepauser i løbet af dagen. Vi har også stilletime to gange om ugen, hvor du kan få dig et lille pusterum, eller øve på dit instrument – men derudover, så er timerne fyldt med OEX eller OEZ og så de valgfag som du selv har valgt. Herunder kan du se hvordan en almindelig uge på OE ser ud i løbet af dagen.
Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Så blev det weekend!
Bryllup, genbrug og meget mere...
Når det bliver weekend, så kan du enten tage weekendbussen hjem, som kører direkte fra OE – eller…. Du kan blive her og hygge med dine kammerater. I løbet af et år, så har hver kontaktgruppe en weekend, hvor de arrangerer noget sjovt for alle, og resten af weekenderne finder vi også altid på mindst én ting, som alle er med til. Og derudover, så har du bare ren fritid. Tid til at tage til Svendborg og købe vinyler eller genbrugstøj, tid til at tage på Ballen strand, tid til at gå i billedkunst og male, tid til at indspille din musik i studiet – eller bare slappe af 🙂

